To drenge fisker gedder i Rådhusdammen i Albertslund.

info
×

Beton og tatoveringer pryder gadebilledet. Hundene har muskler, og sirener synger i natten. Historierne på den Københavnske Vestegn handler om vold, ghettodannelse og fattigdom, siger de talende, tænkende og skrivende. Og de har ret – og dog. For Vestegnen er ogsånoget andet. Den er vild natur, hverdag, muligheder og kærlighed. De lokale har stoltheder, kvaliteter og selvopfattelser, der varierer og eksisterer på kryds og tværs mellem Ishøj, Albertslund og Brøndbyerne - mellem forestillingerne om andres fordomme.


Min fortælling om den Københavnske Vestegn er en invitation inden for hos dem, vi ikke ser, fordi de er kommet så tæt på storbyens yderkanter, at de er blevet usynlige. De slap aldrig væk fra de forfejlede idealer om den funktionelle velfærdsby, og hvor er det synd, siger vi.


Beboerne selv har en anden opfattelse.

Karl og Brian er påvej ned til centeret i Albertslund en fredag aften for at fåen øl og mødes med nogle piger. Jakkerne har de købt sammen på et loppemarked.

info
×
Albertslund Taekwondoklub er blandt Danmarks mest vindende.
info
×

Karl er pensionist og bor i Hedemarksvænge i Albertslund. Han plejede at stemme socialdemokratisk, men føler de har svigtet de ældre og stemmer i dag Dansk Folkeparti.

info
×
Ishøj station. Oprindeligt var det meningen, at mange skulle arbejde i den lokale industri, men med arbejdspladsernes udflytning er der kommet flere pendlere til og fra København.
info
×

Fredagsbøn i Nusrat Djahan Moskeen i Hvidovre. Cirka hver femte borger på Vestegnen har en anden etnisk baggrund end dansk, og der findes ofte mere end hundrede forskellige nationaliteter i en enkelt boligforening.

info
×

København flyder over


Frem til 1950’erne låder marker, gartnerier, bondegårde og enkelte sma landsbyer i området vest for København. Egnen var en del af datidens provins, og bønder havde i generationer opdyrket noget af Danmarks bedste landbrugsjord. Men alt imens høsten blev kørt i hus, udviklede hovedstaden sig få kilometer derfra.


Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund havde skabt kraftig befolkningstilvækst i København. Levevilkårene i brokvartererne var smudsige. Storfamilier var stuvet sammen i små lejligheder med fælles lokummer i baggården og store osende fabrikker som nærmeste naboer. Den stigende forureningen gjorde byen sundhedsskadelig.


Ud af 50’ernes økonomiske vækst fremsprang en drøm, der få årtier forinden havde virket utopisk: byfamilierne skulle have deres egne boliger uden for storbyen. Industrialiseringen havde frembragt maskiner, store betonelementer og montageteknikker, der pludseligt ændrede måden at bygge på. Fundamentet var lagt til Danmarkshistoriens hurtigste og mest omfattende byggeprojekt.

Freya ser fjernsyn hos sin far, der har tatoveret sine børns navne i runer.

info
×
Vinterbadelauget i Brøndby, Bifrost, mødes hver morgen og springer i de kolde bølger på Brøndby Strand.
info
×
Sakariye kom til Danmark fra Somalia for tyve år siden som otte-årig. Han er vokset op i Rødovre, hvor han har fået mange danske venner. Han mener, at det er et problem for integrationen, når unge med anden etnisk baggrund end dansk lever side om side
info
×

Albert har været i Naturskolen Brøndby i Brøndbyskoven, hvor de har lavet fuglefoderstokke og bål.

info
×
Brøndby Strand.
info
×

Topper (i midten) har fødselsdag og får lov at hoppe i forældrene Jan og Kit’s sovesofa i familiens stue.

info
×

Det store tegnebræt


Allerede i slutningen af 1940’erne blev problemerne i København adresseret i udgivelsen ’Skitseforslag til egnsplan for Storkøbenhavn’ – bedre kendt som “Fingerplanen”. Arkitekter og specialister visualiserede, hvordan den nødvendige udbygning af København skulle foregå. Planen var, at byen skulle vokse i fem baner ud fra det historiske centrum, som fingrene på en hånd. “Fingrene” bestod af togskinner og bebyggelse og imellem dem grønne kiler: rekreative områder med skov og grønne bakker af byggeaffald. Kilerne symboliserede frisk luft, fritid og motion - en diametral modsætning til storbyens slum.


Målsætningen var at skabe den moderne velfærdsby.


Klassekampens parole om otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile var idealet bag planlægningen. Byerne skulle ligge som selvstændige enheder langs S-togsbanerne, som perler på en snor, og et socialt landsbylignende sammenhold skulle danne rammen fra vugge til grav.


Med stationen som det naturlige centrum med indkøbsmuligheder, lægehus og børnehaver skulle beboelse, industri og rekreative områder klart adskilles og have en infrastruktur, der gjorde det let at bevæge sig mellem områderne.


Rationalitet og optimalisering var nøgleord i udtænkningen, og byplanlægningen blev et redskab til at transformere idealer og politiske visioner til virkelighed.

Avedøre er omkranset af “bymuren”, en lang sammenhængende boligblok, der indkredser bydelen. Det lille samfund i samfundet indeholder blandt andet boliger, kirke, butikker, bibliotek og træningsfaciliteter. I baggrunden, længere mod sydvest ligger tårnene i Brøndby Strand.

info
×

Allan fik tatoveret navnet på sin kone gennem et halvt arhundrede påoverarmen, da han fyldte 72 år.

info
×
Daria kaster en godbid ned til sin hund uden for. Hun og kæresten Patrick er fra Polen og er flyttet til Brøndby for at arbejde. Patrick arbejder på metrobyggeriet i København.
info
×

Unge drenge spiller cricket i Hedemarken i Albertslund. Cricket var tidligere en overklassesport i Danmark, men i dag er sporten særligt populær blandt danskere med pakistanske rødder.

info
×

Pensionistklubben i Ishøj ligger i et gammelt stuehus, Strandgården, fra 1800-tallet midt i mellem Vejleåparkens nyrenoverede byggeri fra 70’erne.

info
×

Ved Nygårds Plads foran Brøndbyøster Station. Vestegnen kan defineres forskelligt, men normalt henvises der til de otte kommuner: Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Vallensbæk og Ishøj.

info
×

Beton og forandringer


Op gennem 60’erne og 70’erne blev boligerne gradvist indflytningsklare. Effektivitet og rationalitet var mål i sig selv, da bygningerne skulle huse mange mennesker for få penge. Det resulterede i store ensartede flader i patineret beton.


Boligområderne var populære, og arbejderklassen flyttede med glæde mod vest. Eget bad og toilet, flere værelser og ren luft var luksuriøse forhold for mange københavnere og nytilkomne gæstearbejdere. Tanken om, at familien Danmark kunne bo i eget hjem, var i sig selv ny og attraktiv. Befolkningstallet blev flerdoblet på få år.


Oliekrisen i 70’erne og globaliseringen forandrede Vestegnen. Bygningerne var der, arbejderne var der, men arbejdspladserne blev i stort antal udflyttet til Asien. Vestegnens beboere blev på kort tid transformeret fra at være en nødvendig vækstmotor i velfærdssamfundet til at være en omkostningsfuld gruppe arbejdsløse.


Samtidig med at den socialøkonomiske virkelighed ændrede sig, ændrede mentaliteten sig også - væk fra velfærdsstatens oprindelige ligheds- og fællesskabsprincipper til konkurrencestatens ønske om selvrealisering. Men selvrealisering er svært i ens betonrammer.

Parcelhuskvarter i Brøndbyvestre. Parcelhusene optager størstedelen af det bebyggede areal på Vestegnen. Mange er flyttet fra almene boliger til deres eget hus i takt med velstandsstigningen de seneste 50 år.

info
×

Vestskoven og Brøndbyskoven blev plantet på samme tid med udbygningen af Vestegnen, for at “bøde på Vestegnens landskabeligt set ensformige Karakter”, som det står skrevet i Fingerplanen.

info
×

Hedemarkvænget. Utryghed er efter sigende et af de største problemer på Vestegnen. Særligt for de ældre beboere, hvor mange undgår at gå ud efter mørkets frembrud.

info
×

På Albertslund SportsPub drikker håndværkere fyraftensøl og slår søm i en fredag aften.

info
×
Brøndby Strand.
info
×
Maria børster tænder på sin datter Silke. Maria er enlig mor til tre børn og er i gang med sin anden uddannelse - denne gang som skolelærer.
info
×
Ishøj.
info
×

Sama er vokset op i Brøndby Strand, siden hun kom til Danmark fra Afghanistan som to-årig. Næste år skal hun skrive speciale på Roskilde Universitet.

info
×

Vestegnen i dag


I dag er virkeligheden på Vestegnen en anden, end den man havde forestillet sig i efterkrigstiden.


I de almene boliger langs linje E, A og B bor de gamle arbejdere stadig, de er gået på pension og er slidte. De bor sammen med efterkommere af ressourcesvage og fremmedarbejdere. Det trækker ned, når man kigger i statistikkerne. Tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, gennemsnitlig levealder og andre sociale faktorer forværres gradvist, jo længere man bevæger sig ud gennem den gamle fingerplan.


Men der er også håb. År for år falder kriminaliteten, og den sociale arv bliver udfordret. Flere unge får en uddannelse, og antallet af mønsterbrydere er støt stigende.


For trods sit dårlige ry og hårde, grå rammer kan de fleste af beboerne godt lide at bo på Vestegnen. De omtaler deres hjemstavn med en vis stolthed. Skulle man formaste sig til at spørge:


“Ville du helst bo her, hvis du selv frit kunne vælge?” kigger de undrende på en, og som regel lyder svaret:


“Ja – men måske i noget større. Måske i et hus.”

Påvej hjem fra skole i Albertslund Syd.
info
×
Using Format